Konceptet

Waater Festival blev stiftet med et mål om at inspirere og motivere flere til at kaste sig ud i de utroligt mange muligheder, der er i vand- og vandsport. I Danmark kan man ikke komme mere end 80 kilometer væk fra havet og der findes hundrede havne rundt i landet. På trods af dette er der ikke meget aktivitet i vandet – det ønsker vi at lave om på.

Vandet skaber glæde og energi – både ved børn og voksne. Der sker nemlig noget magisk i det sekund vi rammer vandet, og frisuren forsvinder lige så hurtigt som alle bekymringer om at se smart ud. Vi har gentagne gange set de kæmpe smil, der dukker op og bliver siddende, når både erfarne og uerfarne vandhunde kaster sig ud i den blå legeplads.

Waater Festival-konceptet er udviklet så det nemt kan flyttes og vi har derved mulighed for at besøge alle byer, der ønsker at skabe liv og aktivere havneområder og lignende. Alle vores aktiviteter kan nemt pakkes, transporteres og opstilles, så I som by ikke skal bekymre jer om det praktiske ved festivalen.

Vi har erfaring med at samarbejde med foreninger og klubber, så lokalsamfundet og foreningslivet indgår som en del af festivalen. Derved er der mulighed for at lokale kan stå for salg af mad, drikke, is, kaffe og både få nogle kroner i klubkassen men også få en anderledes og meget aktiv dag sammen

Kunne I have interesse i at høre mere om muligheder for at få Waater Festival til jeres by, så smid os en mail her!

Skriv og hør nærmere!

Waater Festival 2019_8500114

Festivalen

Waater Festival afholdes over en eller to dage i og omkring havnemiljøer og byder på massere af sjov med vand for børn, unge, voksne og barnlige sjæle!

Gæster kan låne våddragter og sikkerhedsudstyr og prøve at springe på Danmarks største Waater Blob, lege med SUP boards, mega SUP board, hoppe på den flydende trampolin, dykke på land i den 8.000 liters dykkertank, spille badminton på vand, prøve kanoer, kajakker meget andet. Over overfladen kan der købes mad, is og kølige drikke, som nydes i et urbant og hyggelig miljø med festlig stemning

Festivalen giver erfarne og helt uerfarne vandhunde mulighed for at prøve kræfter med almindelige og meget ualmindelige vandaktiviteter i sikre og trygge rammer. Vores første OG anden prioritet er sikkerhed, og derfor arbejder vi tæt sammen med Danmarks mest erfarne og højst uddannede vandsikkerhedsteam,  samt uddannede kystlivreddere, så der er styr på sikkerheden både over og under vandet.

Vi mener at festivalen skal være gratis for gæster at deltage i, for at tiltrække så mange som mulig, men også for at nedbryde den økonomiske barriere, der kan være for at hele familien hopper i en våddragt og derefter i vandet. Vi har erfaring med at arbejde med sponsorer, der til gengæld for deres støtte får en markant og anderledes eksponering under vandfestivalen. Prisen for at få besøg af festivalen afhænger af længde og antal aktiviteter, og kan sammensættes så det passer til jeres budget.

Vi er altid villige til at tage en snak om mulighederne, så lad os endelig høre fra jer, hvis I kunne have interesse i en anderledes og van(d)vittig festival!

Kontakt os her!

Waater-2018-A-Engaard-Jump-1
Til alle jer friske gutter fra Waater. 1000 1000 tak for en HELT fantastisk dag. Vi havde en fest i jeres selskab og jeres sjove aktiviteter. Som en af sponsorerne, fik jeg lov til at være med i Waater blob konkurrencen. En ualmindelig fed og sjov oplevelse. Tak for blobbet og tak for det høje sikkerhedsniveau. Jeg var både tryg og flyvende på en og samme tid?? Håber vi ses igen til næste år - så vil jeg helt sikkert være frisk på et blob mere ?

Jeanette Neldorf - Afdelingsdirektør Jutlander Bank

Aktivering af lokale virksomheder og foreninger

Som en anderledes, udfordrende og ekstremt sjov konkurrence, har vi udviklet Blob Battle, hvor virksomheder og foreninger kan dyste mod andre hinadnen, stå sammen som hold og få synlighed.

En sjov og overskueligt team-udfordring, hvor hvert hold skal finde på et navn, udklædning/ synlighed f.eks. med tøj og oppustelige gadgets og lægge en strategi for at få flest point.

Der ligger mange gode værdier i at turde være med i noget anderledes, vise sig fra en mere kreativ side og give både medarbejdere, potentielle medarbejdere og potentielle kunder et godt grin.

Waater-2018-Celebration

Kontakt

Eksponering

Under festivalen er der udover virksomhedskonkurrencen mange andre muligheder for eksponering

· Banner på havnekanten
· Banner på udspringstårnet
· Banner på Waater Blobben
· Visninger på den 21 kvm storskærm

Skriv eller her for mere info.
Eller giv os et kald på 4086 2477

Waater-2018-Handelsbanken-2